Har du glædet dig? Har du ventet utålmodigt hele ugen på hvad en kvinde som mig kunne have af hemmeligheder? Fik jeg vækket din appetit? Klik her hvis du ikke er blevet tilpas pirret og læs igen. Fik jeg alligevel hypet min store hemmelighed lidt for meget? Antallet af besøg og kommentarer tyder på et nej. Men for dem af jer, som trofast har klikket ind på bloggen i håbet om en tidlig afsløring skal da ikke kigge forgæves.

Hvad er du nået frem til? Er jeg på vej ud af skabet? Har jeg taget af kassen? Er mine børn resultater af utroskab? Har jeg endelig fået udgivet min roman? Nej, nej og atter nej. Og snydt igen.

Jeg tænker meget i tegn og tilfældigheder, så da dronningen i sin nytårstale filosoferede over hvordan familier har ændret sig fra at være mor, far og børn konstellation til alle de former der findes i dag, så føltes det som om at tiden var inde. At Go’ Morgen TV2 kører tema i øjeblikket hjalp bare sagerne på gled.

Og så er det så forfærdeligt at gå og lyve over for familie og venner – også selvom vi gjorde det ud fra det perspektiv at vi beskyttede nogen. Diverse undersøgelser viser dog, at det er bedst at spille med åbne kort fra begyndelsen. Så det gør jeg fra nu af.

Hvis du er en af dem, der har gået og spekuleret over mine geners overlegenhed i forhold til at være fremtrædende hos mine børn, så har du sniffet i retning af vores store hemmelighed. Jeg har ikke været utro. Jeg har godt nok haft andre mænds sæd inde i mig mange gange – mens jeg var sammen med min eks. Men det var med hans samtykke. Nogle af gangene var han endda til stede. Mest i starten. Men det er slet ikke så skummelt som man skulle tro.

Da vi endelig var klar til at få børn (min eks og jeg) viste det sig at det kunne vi ikke. Der var problemer med sædkvaliteten. Heldigvis sidder forældreskab ikke i testiklerne. Så vi besluttede at finde en donor.  Og sådan kom vores datter til verden for 3 år siden. Selv jer der kender mig rigtig godt, og som jeg anser for at være blandt mine bedste venner har ikke vidst noget. Der har givetvis været mistanker og fornemmelser af at noget var skævt. Og det er altså bare det. Vi brugte en donor.

Samme donor kom i brug for halvandet år siden, da vi ville lave en lillebror eller søster. Forholdet holdt ikke. Men der var lige et strå tilbage og jeg var 40. Og så gjorde jeg det sgu. Og der var bonus. Tvillinger. Drenge. En ny række af udfordringer.

Så der har du det. Mine børn er donorbørn. Meget trendy i år – men altså en beslutning for livet. Hvis du kan bruge det til noget, vil du her på bloggen, blive trukket igennem hele behandlingsforløbet og livet som tvillingemor – og vel også socialt tilfælde (enlig mor med 3) – samt kunne læse noget om alle de overvejelser man går igennem som fertilt udfordret.

Klik ind i næste uge for overvejelser om at vælge åben eller lukket donor – og evt for at lære mere vores nøje udvalgte donor. 

Stil endelig spørgsmål – selv de dumme besvares…omend flabet.