Nå for søren. Et forholdsvist uskyldigt opslag på Instagram satte min inbox i brand. Hvad bilder jeg mig ind, sådan at udlevere folk. Tænk på hvad det gør ved din datter. Laver du aldrig fejl selv.

Først og fremmest – Nej. Jeg laver aldrig fejl. Alt er fuldstændigt udregnet, planlagt og efterlevet. Selvfølgelig er det det. Med børn er der ingen overraskelser.

Dernæst – alle disse reaktioner er modtaget i forbindelse med min forsøgsvise humoristiske måde at takle konsekvent beskidte tallerkner i mit køkken. Graver man lidt dybere er det måske et forsøg på at få det til at fungere mellem to mennesker, som ikke fungerer sammen som par længere. 

Men lad mig begynde ved begyndelsen. Min datters far og jeg er gået fra hinanden. Af logistiske årsager ses far og datter i mit hjem tre gange om ugen. Fra afhentning i børnehaven til putning. Det fungerer. Vita får sin far at se ofte, og efter lidt startvanskeligheder ser hun at far og mor godt kan være venner, selvom de ikke kan være kærester. Håbet er at hun ikke skal blive det typiske skilsmissebarn, der ikke tør fortælle om oplevelser med den ene forældre til den anden. Brian og jeg er måske ikke nået dertil hvor vi er venner endnu – men jeg synes vi er godt på vej.

Når man vælger vores løsning, er der en del kameler der skal sluges. Brian er tvunget til at komme i det hjem han er flyttet fra tre gange om ugen. Han træder som sådan ind på mine og min datters enemærker og er derfor nødsaget til at underligge sig vores rutiner og systemer. Inden jeg fik drengene holdt jeg mig sådan lidt væk, så de fik tid sammen uden at jeg blev blandet ind i det. Han laver mad og de to spiser sammen alene. Derefter er der bad, godnathistorie og putning og så ryder han op efter sig og tager hjem.

På den anden side er jeg nødt til at åbne mit hjem for ham tre gange om ugen. Jeg kan på ingen måde skjule mit privatliv fra ham, han har fuld adgang til alle rum, skuffer og skabe  – fordi min datter piller i alle rum, skuffer og skabe. Forestil dig at din eks ser alle de fejl du laver. En glemt ble, et rodet soveværelse, bremsespor i toiletkummen. Det er ok at en kæreste ser det – men en eks skal jo helst fortryde bruddet – og med mit liv i øjeblikket har Brian nok ikke være mere lettet.

Noget jeg heller ikke er sluppet af med er hans urokkelige tro på at man kan ligge noget i sæbevand og så bliver det automatisk rent. 

Som ene mor til tre sker det forholdsvist ofte at opvasken bliver udsat til sen aften. Det betyder at jeg er så heldig at Brian faktisk tager min opvask tre gange om ugen. Og her er det så at jeg må fremstille mig selv som det utaknemmelige emsige skarn jeg er. Han gør det ikke godt nok.

Hver evig eneste morgen finder jeg mindst to ting, der stadig har madrester på sig. Jeg forstår det ikke. Vi taler om en mand, der har taget hygiejnekursus. En mand, der dermed ved at bakterier ikke automatisk forsvinder fra overflader bare fordi man drysser lidt sæbe eller sprit henover.

Arj. Der skal knofedt til. Men det kommer der ikke.

Var han min kæreste fik han lov til at vaske det hele om igen. Det gjorde han da vi var sammen. Men nu. Jeg kan jo ikke bare efterlade opvasken i flere dage. Så skal vi til at spise direkte af bordet.Derfor har jeg givet hans opvaskeresultater deres egen instagramprofil. Fordi min irritation skal ud et sted. I det store hele er det jo ikke vigtigt om han vasker “godt nok” op. Han er der for vores datter. Men fååååårk hvor er det møghamrende røvhulssammentrækkende irriterende at tage en kop, en tallerken, en ske eller gaffel og se et eller andet snask på, som nu er en indgroet del af servicet.

Jeg har før taget billeder og sendt dem til min søster for at få lidt støtte. I går sendte jeg det for første gang til Brian og sagde at jeg overvejede at lave en profil. Når han griner af mine vittigheder har han en udmærket humor – og han grinte af den her. Så jeg gjorde alvor ud af det. Her.

Synes jeg at han er et møgsvin. Nej. Han sjusker med opvasken. Og bordaftørringen. That’s it. Udleverer jeg ham. Ja. Nu kan hele verden se at han sjusker med sin opvask. Når man tænker over hvad jeg ellers har skrevet om ham – (hele donorsædssagen for eksempel) – så tror jeg nok han overlever det her. Muligvis er han helt ligeglad – eller måske synes han stadig det er morsom i morgen.

Hvad gør det ved min datter at se sin fars beskidte opvask luftet på nettet? Altså. Jeg er tryggere ved at hun ser på det, end at hun spiser af det. Og så ser hun det jo også “live” hver morgen.

Så kære jer der bekymrer jer og synes jeg er en heks; Kom og tag Brians opvask for ham. Og gør det ordentligt – ellers får I også en instagramprofil.